Kom ind i Domkirken og oplev suppekøkken, fangekor, aktive ældre, genbrugstøj og kaffe, AA’er, livsfortællinger, musik og feriebørn, hjemløse, andagt med velsignelse og meget mere, når Domkirken lørdag aften d. 4. februar bliver fyldt med ”messestande”. Vi fejrer diakoniens aften og inviterer alle til at komme og få en snak om kirkernes arbejde i forhold til selvhjælpsgrupper, uddannelse, bespisninger, feriehjælp, udslusning efter fængsel, genbrugsen, cafeer mm.
Lørdag den 4. februar kl. 19-22
Vi fejrer Diakoniens Aften. Men diakoni, hvad er nu det? Egentlig betyder det at tjene og at formidle Guds omsorg for mennesket ved selv at drage omsorg for andre. Diakoni er udtryk for fællesskab, hvor vi lægger vores styrker og svagheder ved siden af hinanden og bliver rigere af det. Alle har noget at bidrage med, alle noget at modtage.
Diakoni bliver udført hver dag, men for at styrke arbejdet og sætte fokus på emnet bliver Diakoniens Dag fejret i mange kirker og sogne landet over den første søndag i februar og årets tema er ”Du du´r”. Her i København har flere frivillige og kirkelige organisationer desuden sat sig for også at fejre Diakoniens Aften, lørdag den 4. februar.
Domkirken danner rammen, men indholdet skabes af deltagerne. Derfor bliver kirken fyldt med ”messestande”, hvor man som besøgende kan opleve suppekøkken, fangekor, aktive ældre, genbrugstøj og kaffe, AA’er, livsfortællinger, musik og feriebørn, hjemløse og andagt med velsignelse og meget mere. Det er vel en messe værd!
Kom med og få en snak om hvad kirkerne også lægger hus til af selvhjælpsgrupper, uddannelse, bespisninger, feriehjælp, udslusning efter fængsel, genbrugsen, cafeer og meget mere. Måske kan det inspirere til, hvad der kan sættes i gang i jeres sogn, eller I kan fortælle om gode erfaringer fra dagligdagens diakonale arbejde.
Kom og bidrag selv til en anderledes "tjeneste".
De involverede organisationer er bl.a.
Kirkens Korshær Mariatjeneste & Istedgade 100
Diakonissestiftelsen
Vesterbro bykirke
Mødestedet
Exit
Fangekoret
Samvirkende Menighedsplejer
Anonyme Alkoholikere
Sorte Gryde
Københavns domkirke
Missionen blandt Hjemløse
Den Folkekirkelige aidstjeneste
Stiftsudvalget for Diakoni
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte deltagerne. Få evt. kontaktoplysninger fra:
Susanne Torgard
Sognemedhjælper
Københavns Domkirke,
Nørregade 8
1165 København K
61 61 62 20
susanne@domkirken.dk
Begivenheden foregår i Vor Frue Kirke - Københavns Domkirke, Nørregade 8, København K
Arrangement flyer med program - klik og download pdf:
Facebook invitations link: klik HER.

Del på Facebook
Send til en ven
Vor Frue Kirke
Nørregade 8
1165 København K
Tlf 33 15 10 78
Åbningstid 8.00 - 17.00
Kirken er lukket for turistbesøg under gudstjenester og lign.
Kirkekontor
Pilestræde 67
1112 København K
Tlf 33 37 65 40.
kontor@domkirken.dk 
Mandag-fredag 10-13
Torsdag 10-18
Lørdag efter aftale